Kig godt på dette foto af ældre karakter.


Det er en udvælgelsesproces fra dengang da farfar gik med korte bukser og alle somre var virkelig varme og vintrene utrolig korte. Man kunne gå på isen fra Helsingør til Sverige. Faktisk.


Det kunne også have været et foto af en nutidig ansættelsesproces, hvor valgene af kandidaten ofte sker mere eller mindre i blinde.

Hvem gemmer sig under hætten? Hvad vil være hendes foretrukne stil i konfliktløsning og samarbejdsprocesser? Er hun optaget af at skabe mening sammen med mennesker eller er hendes styrke at få ting fra hånden i sin egen proces? Er hendes styrke at skabe og overholde standarder og procedurer eller udfordrer hun gældende praksis og er mere liberal i sin arbejdsstil?

Og i alle tilfælde – hvad vil hendes personlighedstræk fortælle os om hendes personlige risici i adfærd og hvordan vil faldgruberne se ud i det team hun skal være en del af – det som vi ofte kalder for “kemien” mellem mennesker. Magiske og nærmest okkulte ord, som handler om “noget i gardinerne”, “svært at sætte ord på”, “nogen der er gået galt af hinanden”.


Vi har brug for at kende til de personlighedstræk, der gemmer sig bag adfærden for bedre at forstå ansøgeren.


Det er en meget stor investering for både arbejdsplads og ansøger at beslutte sig for et match og alle er bedst tjent med at en ansættelse bygger på et oplyst grundlag. Jeg anvender Facet5 Personprofilen som et grundlag for min assistance til virksomehder i forbindelse med rekruttering.

Ikke alene som et datadrevet grundlag for et opnå et bedre indtryk af de styrker og risici som hører til ansøgerens personlighedstræk.
Det er også et virkelig stærkt udviklingsredskab i den onboarding, der skal foregå, og som både handler om den nye medarbejder og gruppen som hun skal være en del af.