Af ledelses- og organisationsrådgiver John Langford
Jeg reflekterer lidt over gårsdagens hændelser i Washington. Her var jeg et stumt vidne til virkeliggørelsen af Warhammer eller Ringenes Herre.
Vanvittige scener udspillede sig for øjnene af os ved Capitol Hill da Trumps fantasifuldt rollespilsudklædte støtter stormede selveste symbolet på det vestlige demokrati.
Her ”dagen derpå” fortager chocket sig lidt i visheden om, at demokratiet stadig står. Realiteterne står pludseligt tydeligt frem – også (og heldigvis) for mange af Trumps trofaste støtter. Det blev simpelthen for skørt. Den republikanske senator Lindsey Graham udtrykte det på sin måde, da han sagde: ”Jeg er ude, nok er nok”.
Jeg er overbevist om, at mange republikanere sidder tilbage med en følelse af, at være blevet kørt over af en magtfuld og karismatisk personlighed. For mange har det ikke blot været en ”skør dag på jobbet” men fire skøre år. En præsident, der satte sig selv forrest og nedgjorde andre. Fyrede og hyrede, delte og herskede.
Man kunne være inde i varmen eller ude i kulden – og det var ikke helt til at vide, hvilken vej det kunne gå, så det var bedst at følge med. Den enkeltes integritet, etik og moral røg ud med badevandet – og dermed underminerede de deres egen dømmekraft og evne til at sige stop, fordi det pludselig blev illegitimt at afsløre kejserens nye klæder.
I dag må mange republikanere sidde tilbage og tænkte, at det hele blev lidt mærkeligt og i selvransagelsen og bagklogskabens klare lys tænke, at de kunne have sagt fra i tide overfor det besynderlige og usammenhængende politiske projekt, persondyrkelsen, hadets retorik og udgravningen af den nationale og globale kløft. Sådan udspillede det sig i amerikansk politik i går. Men de samme dynamikker kan være i spil mange andre steder.
Det kan også gå galt på arbejdspladsen.
Her taler jeg ikke om politik men om de mekanismer, der også kan opstå på arbejdspladser, hvor en stærk og karismatisk person kan vende op og ned på en arbejdsplads, så kolleger og ledelse pludselig bliver i tvivl om hvem de selv er, hvad der er vigtigt og hvordan man gør.
Det værste af det hele er, at der kan opstå en masse eksklusive rum, hvor man pludselig har hænderne på kogepladen i en illegitim relationel proces. Det hele kan ende i en gordisk knude, hvor hæderkronede kollegaskaber er blevet til fjendskaber og hvor konflikterne har tårnet sig op i kølvandet på en stærk og karismatisk person på arbejdspladsen.
Alle er forført og alle har fornemmelsen af at noget er rivende galt. Enkelte kan sætte ord på – men gør det ikke.
Som konsulent har jeg oplevet denne slags dynamikker flere gange i opgaver som har handlet om et samarbejde, der skal på skinner igen. Så er det som når et trafikoffer skal genoptrænes – førligheden skal genfindes. Kerneopgaven skal genfindes, historien om teamets kultur og samarbejde genfortælles, samtalen skal trænes så alle igen møder hinanden i en lærende samarbejdskultur.
Nogen gange skal der det samme til, som ved præsidentvalget – forføreren må forlade embedet og organisationen. De tilbageværende siger efter noget tid, at det var som om der blev helt stille og efterlod alle i en tilstand af lettelse og forbigående tinitus.
Det har været vildt at være vidne Trumps forførelse og hvis jeg skal være fagligt kynisk også interessant at se, hvordan fremtrædende medlemmer af det Republikanske parti legitimerede enevælden og et skingert projekt.
Tilbage er der en masse overkørte republikanere, som nu er medlemmer af et splittet parti og et land, hvor den eneste vej frem er samling og samarbejde. Arrene efter Trump er dybe. Mistroen stærk og tilliden svækket. Skårene skal klinkes – patienten skal genoptrænes. Gemytterne dæmpes. Ganske som på arbejdspladsen – bare med endnu højere kompleksitet og betydning.
Lederen skal skabe samling om projektet og træne samarbejdet.
Når Joe Biden overtager Det Hvide Hus, så har en kæmpe ledelsesopgave foran sig. Han må se i øjnene at kupforsøget var et symptom på en tiltagende ulighed og en kløft mellem flere anskuelser om hvordan verden hænger sammen.
Han må tage fat i problemerne samtidig med at ordentligheden genindføres og at mistilliden mellem stridens parter afløses af en fælles ambition om at skabe et fælles USA med ret og pligt til en åben og fri debat. Samarbejdet skal vokse med små skridt.
Sådan gælder det i alle sammenhænge hvor mennesker bliver spillet ud mod hinanden og som til sidst farer vild. De skal guides hjem igen. Tilbage på sporet.
