Menneske og organisation

Virksomheden AbbVie er, af analyseinstituttet Great Place to Work, blevet kåret som danmarks bedste arbejdsplads. Ifølge direktøren for virksomheden, Christina Dyreborg Jeppesen så skyldes succesen, at alle medarbejdere og ledelse bidrager til en gensidighed i de kulturbærende værdier i virksomheden.

Arbejdsmiljøet og kulturen er et fælles anliggende, som ikke fungerer uden, at hver enkelt tager aktiv del i at bidrage. Ifølge direktøren scorer virksomheden helt i top i undersøgelsen, når der spørges til medarbejdernes vurdering af arbejdsglæde og work-life balance. Men virksomhedens succes hænger også nøje sammen med, at det er en velovervejet forretningsstrategi, at koble trivsel og en udviklingsorienteret kultur med virksomheden robusthed på markedet. AbbVie skal leve af, at højt kvalificerede medarbejdere trives, og er i stand til at følge med forandringerne på markedet – og ikke mindst kunne spille sammen på tværs i organisationen. Men selvom succesen handler om, at satse på trivsel i et strategisk perspektiv, så lader det sig kun gøre når tilliden er der. Derfor er AbbVie en interessant organisation af drage læring af.

Undersøgelser fortæller den samme historie – hver femte dansker har været sygemeldt på grund af stress og hver 10. tager medicin for at gå på arbejde 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø,430.000 oplever symptomer på stress – hver dag, og arbejdsbetinget stress koster årligt samfundet 27 milliarder kroner. Det kunne være interessant at vide hvor mange økonomiske ressourcer, der årligt bruges på indsatser for at nedbringe stress på arbejdspladser. Min fornemmelse er, at det drejer sig om ganske mange penge, timer og tanker. Så hvorfor knækker kurven ikke?

De virksomhedsledere som jeg taler med, ved udmærket godt hvad, der er på spil for dem. De ved, at mistrivsel blandt medarbejderne koster i produktionstab og image i omgivelserne allerede lang tid inden sygemeldingen kommer. Ledelsen er også helt bevist om, at det koster i omegnen af en halv million at udskifte en akademisk medarbejder – en kvart for en ufaglært. Alligevel ser det ikke ud til at kurven knækker, og derfor er det interessant, at lære af virksomheder, der tør at gå nye veje og som kobler virksomhedens succes på bundlinien med trivsel og en sund virksomhedskultur.

Viljen til at turde er i virkeligheden nok, det første skridt, der skal tages i en strategi på at skabe trivsel og forebygge stress. Vejen går helt klart via en høj social kapital med fokus på tillid i organisationen. Det gælder både mellem ledelse og medarbejdere, men så sandelig også mellem medarbejderne. Der skal et stærkt kollegaskab til og en vilje til hele tiden at øge arbejdspladsens samarbejdsevne.

Læs om AbbVie HER.

Har du lyst til at høre mere om hvordan tillid kan måles i din organisation, og hvor du, med stor fordel, kan sætte ind med udvikling indenfor virksomhedens sociale kapital – så kontakt mig. Hør f.eks. om hvordan vi kobler forskningsmæssig viden til konkrete udviklingstiltag på arbejdspladsen. Vi kalder det “Trivsel Skaber Resultater (TSR) – Ofactor”. Det er et samarbejde mellem Consultingtools i Danmark og John Langford og bygger på den seneste forskning indenfor neurobiologien.

Så blev jeg lige interviewet af Avisen.dk. På den selvsamme dag hvor landets bedste restauranter venter på den vigtige opringning fra den franske dækfrabikant Michelin. Samtidig kører Avisen.dk også en kampagne om arbejdsmiljøet i kokkefaget. Det får mig til at reflektere lidt over, hvor meget vi synes vi skal presse citronen i ambitionen om at score nye point.

Jeg synes at det er en overvejelse værd, om omkostningerne ved en evig stræben efter stjerner er for store. Koster det for meget på arbejdsmiljøet? Mister vi hinanden som mennesker ved hele tiden at spænde buen? Måske skulle Michelin guiden indarbejde et kvalitetsparameter om arbejdsmiljøet i forbindelse med vurderingen af restauranterne?

Vi kan godt lide, at tænke på at koen og lammet har levet et værdigt liv under frie forhold og i gode omgivelser, inden de nåede frem til tallerkenen. Vi kan også godt lide, at historien om dyrenes og grøntsagernes oprindelse er en del af oplevelsen. På samme måde bør det være en del af oplevelsen, at vide at der er tale om, at ledelse og køkkenets kokke er i flow og oplever et godt psykisk arbejdsmiljø. Al forskning viser endda, at der leveres større innovations- og skaberkraft når mennesker i organisationer trives. Mennesker trives, når de kan se mening med arbejdet og har indflydelse på egen arbejdssituation. Det er egentlig ikke raketvidenskab, men sund fornuft og universel viden, der gælder i alle fag og arbejdspladser.
Det handler om god ledelse og et fagligt kollegaskab. Ned med stress og ind med trivsel.

Læs kommentaren i Avisen.dk

Idag kan man læse i Avisen.dk, at danskerne går ned med stress på stribe. Det fortæller LO på baggrund en analyse, som de har foretaget. Undersøgelsens resultat og konklusioner er desværre ikke nye, og emnet er dermed stadigvæk relevant, når nye undersøgelser igen påviser det samme problem. Der må være noget, der ikke virker i de mange indsatser, som der trods alt gøres. Lad os først se på de fakta, som findes fra flere undersøgelser gennem tiden:

Udover alle de personlige og menneskelige omkostninger, som trods alt er de vigtigste, så er det sådan, at

– 35.000 danskere hver dag er sygemeldt pga dårlig psykisk arbejdsmiljø,
– 430.000 oplever symptomer på stress HVER DAG,
– arbejdsbetinget stress koster samfundet 27 milliarder kroner hver dag,
– På bundlinien i virksomheder betyder det, omkostninger i forbindelse med produktionstab
ved mistrivsel og tab af image i omgivelserne,
– udgifter forbundet med høj personaleomsætning (virksomheden Carl Bro fortæller, at det koster i omegnen af en halv million at udskifte en akademisk medarbejder – en kvart for en ufaglært).

Samlet set, så er der nok at samarbejde om, og fokus bør helt klar være på forebyggelse ved at satse på TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN.
Medarbejdere med et godt psykisk arbejdsmiljø præsterer 37% bedre – og på arbejdspladser med god trivsel sker der mere innovation og samarbejdsevnen er højere hos både ledelse og medarbejdere.

Der bør være incitamenter nok hos alle parter – men igen, de menneskelige omkostninger er de vigtigste, og de skal forebygges ved at have fokus på trivsel.

Men hvordan kan det være, at vi hele tiden får dokumenteret de samme tal og tendenser på trods af alle gode indsatser?

Jeg tror desværre ikke, at der findes nogle quick fixes. Det kan ikke løses ved kampagner fra organisationernes eller på arbejdspladsen. Det er ikke nok, at have talt om det på MED udvalgets møder. Der skal en ærlig og vedvarende vilje til fra både ledere og medarbejdere.

Ledelsen skal virkelig gå på visionen om, at skabe tillid i organisationen. Det skal gennemsyre den ledelsesmæssige kommunikation og adfærd i det daglige og afspejle sig i alt – lige fra styringssystemerne i virksomheden til kultur, sprog, personlig adfærd og ledelsesmæssig facilitering af samarbejdsrelationerne.

Men, om vi kan lide det eller ej, så er der også brug for, at vi som mennesker og kolleger i virksomheden erkender, at vi også er hinandens psykiske arbejdsmiljø.
Et godt kollegaskab medvirker i den grad til en oplevelse af et godt psykisk arbejdsmiljø.

Kolleger, der er bevidste om god kommunikation, og som har en høj samarbejdsevne med fokus på kerneydelsen bidrager væsentligt til en samlet oplevelse af et godt arbejdsmiljø.

Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at skabe en organisationskultur hvor dette italesættes, og understøttes med processer og kompetenceudvikling, der skaber forudsætningerne for, at godt kollegaskab kan udfolde sig på arbejdspladsen.

Men der er altså også et personligt ansvar, der handler om at påtage sig godt kollegaskab for at skabe den trivsel, der skal til for at vi kan undgå stress på arbejdspladsen.

Skab trivsel på arbejdspladsen – bliv trivselsvejleder