Jeg havde fornøjelsen af at deltage i Facilitatortræf 2018 – en hel dag med nørderier i kreative processer, faciliteringsværktøjer samt masser af input i form af viden om læring og formidling. Det var en fest, for sådan nogen som mig. Jeg var især glad for at møde tidligere kursister fra min undervisning i Procesfacilitering og Event management. Min påstand er nemlig, at man kun bliver en god facilitator og Event Manager hvis man kommer ud og får inspiration.

I det hele taget havde jeg et par forrygende dage med kreativitet, kunst og formidling. Udover træffet for procesnørder, så var jeg til Louisiana Litteratur Festival. Alle de store navne indenfor litteratur var der. Det var de små upcommings også.

På begge festivaler havde jeg oplevelsen af at være enormt privelligeret. Tænk sig, at være i en situation, hvor jeg bare kunne tage imod. Jeg fik ovenikøbet mange flere ideer til min opgaver, end jeg ville have fået, hvis jeg havde læst tykke fagbøger i den samme tid.

På facilitatortræffet blev jeg introduceret til en helt ny måde, at stille spørgsmål på.

Metoden hedder “Framestorming” og går – i den korte udgave – ud på, at en gruppe af mennesker udfordrer hinanden ved at stille spørgsmå på andre måder, end vi normalt gør.

Ofte er vi bundet af en bestemt ramme i formuleringen af vores spørgsmål. Et eksempel kunne være: “Hvordan skal vi holde Tinas fødselsdagsfest”. Her har vi både sagt, at “vi” skal holde den, og at det skal være en fest.

Når vi formulerer spørgsmålet på den måde, så indsnævrer det udfaldsrummet for svar. Hvis vi istedet formulerer spørgsmål som “Hvad gør Tina glad” eller “Hvordan ser Tina ud, når hun er mest glad” o.lign., så får vi en hel masse andre typer af spørgsmål.

Et andet eksempel handler om en langsom elevator. Det nærliggende spørgsmål er “hvordan kan vi gøre elevatoren hurtigere”. Det indsnævrer løsningsmulighederne til at handle om fart og tempo. Istedet kunne spørgsmålene være, “hvordan tilfører vi tiden i elevatoren kvalitet”.

En sjov (og lærerig) øvelse kan være at spille ping-pong med spørgsmål – find sammen med et par stykker mere og øv jer i, at stille spørgsmål, der “går rundt” om rammen og skaber så mange nye perspektiver, som muligt gennem anderledes spørgsmål.

Så var jeg på Louisiana, og høre flere forfattere fortælle om deres litterære værker og kompetencer. Jeg havde sat mig for, at høre den store tyske forfatter Daniel Kehlmann fortælle om sin seneste roman “Tyll”. Romanen har hovedpersonen “Tyll”, som er en nar som derfor optræder i mange forskellige rum. Narrens opgave er jo, at vende ting på hovedet – blandt andet ved at stille de spørgsmål, ingen andre tør at stille. På den måde udfordrer Tyll jo den gængse politik, moral og normalitet – og han er jo beskyttet af sin funktion, en slags diplomatisk immunitet.

På en eller anden måde kan man godt sige, at min weekend handlede om spørgsmål. Det inspirerede mig helt vildt, nok fordi det har en del med mit job at gøre – når jeg gennemfører interviews i forbindelse med projekter om kundeforventninger, når jeg er coach eller supervisor, når jeg underviser og faciliterer. I alle sammenhænge handler det om at vække mennesker nysgerrighed, innovationsevne og forestillingen om, at noget kunne være anderledes, hvis vi kunne tænke os til alternativet.

Så pointen er til os alle: stil spørgsmål, vær omhyggelig med hvordan vi formulerer dem. Vær nysgerrighed og lad os bruge den tilgang som en åbnende og forandrende tilgang til det, som vi umiddelbart opfatter som det endegyldige.

PS: Jeg blev en del af arbejdsgruppen, der skal tilrettelægge næste års Faciliatortræf. Det bliver en fest, og jeg er sikker på at 7 facilitatornørder nok skal få stillet alle de uortodokse spørgsmål i kan forestille jer.