Idag kan man læse i Avisen.dk, at danskerne går ned med stress på stribe. Det fortæller LO på baggrund en analyse, som de har foretaget. Undersøgelsens resultat og konklusioner er desværre ikke nye, og emnet er dermed stadigvæk relevant, når nye undersøgelser igen påviser det samme problem. Der må være noget, der ikke virker i de mange indsatser, som der trods alt gøres. Lad os først se på de fakta, som findes fra flere undersøgelser gennem tiden:

Udover alle de personlige og menneskelige omkostninger, som trods alt er de vigtigste, så er det sådan, at

– 35.000 danskere hver dag er sygemeldt pga dårlig psykisk arbejdsmiljø,
– 430.000 oplever symptomer på stress HVER DAG,
– arbejdsbetinget stress koster samfundet 27 milliarder kroner hver dag,
– På bundlinien i virksomheder betyder det, omkostninger i forbindelse med produktionstab
ved mistrivsel og tab af image i omgivelserne,
– udgifter forbundet med høj personaleomsætning (virksomheden Carl Bro fortæller, at det koster i omegnen af en halv million at udskifte en akademisk medarbejder – en kvart for en ufaglært).

Samlet set, så er der nok at samarbejde om, og fokus bør helt klar være på forebyggelse ved at satse på TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN.
Medarbejdere med et godt psykisk arbejdsmiljø præsterer 37% bedre – og på arbejdspladser med god trivsel sker der mere innovation og samarbejdsevnen er højere hos både ledelse og medarbejdere.

Der bør være incitamenter nok hos alle parter – men igen, de menneskelige omkostninger er de vigtigste, og de skal forebygges ved at have fokus på trivsel.

Men hvordan kan det være, at vi hele tiden får dokumenteret de samme tal og tendenser på trods af alle gode indsatser?

Jeg tror desværre ikke, at der findes nogle quick fixes. Det kan ikke løses ved kampagner fra organisationernes eller på arbejdspladsen. Det er ikke nok, at have talt om det på MED udvalgets møder. Der skal en ærlig og vedvarende vilje til fra både ledere og medarbejdere.

Ledelsen skal virkelig gå på visionen om, at skabe tillid i organisationen. Det skal gennemsyre den ledelsesmæssige kommunikation og adfærd i det daglige og afspejle sig i alt – lige fra styringssystemerne i virksomheden til kultur, sprog, personlig adfærd og ledelsesmæssig facilitering af samarbejdsrelationerne.

Men, om vi kan lide det eller ej, så er der også brug for, at vi som mennesker og kolleger i virksomheden erkender, at vi også er hinandens psykiske arbejdsmiljø.
Et godt kollegaskab medvirker i den grad til en oplevelse af et godt psykisk arbejdsmiljø.

Kolleger, der er bevidste om god kommunikation, og som har en høj samarbejdsevne med fokus på kerneydelsen bidrager væsentligt til en samlet oplevelse af et godt arbejdsmiljø.

Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at skabe en organisationskultur hvor dette italesættes, og understøttes med processer og kompetenceudvikling, der skaber forudsætningerne for, at godt kollegaskab kan udfolde sig på arbejdspladsen.

Men der er altså også et personligt ansvar, der handler om at påtage sig godt kollegaskab for at skabe den trivsel, der skal til for at vi kan undgå stress på arbejdspladsen.

Skab trivsel på arbejdspladsen – bliv trivselsvejleder