Jeg er ofte hyret til at facilitere udviklingsforløb for ledere og medarbejdere, som handler om at optimere et samarbejde om kerneopgaven. I den slags forløb anvender jeg tit en enkel øvelse, som indeholder fantastisk meget læring om hvor let, det er at optimere teamets innovationsevne og den har stor effekt på social kapital.
Øvelsen går ud på, at bygge videre på en kollegas idé – uanset hvad man mener om den. Det er en brainstormøvelse, som har den styrke, at den i udgangspunktet positivt anerkender kollegaens ide til håndtering af en given udfordring. Det kan for eksempel være en brainstrom på ideer til, hvordan teamets møder kan blive bedre. Forløbet i øvelsen ser således ud:
1. hver deltager får et blankt kort til at skrive på. Jeg bruger de kæmpestore post-its
som jeg køber i Flying Tiger. De fåes i flere farver – så kan du lave flere runder som
nemt kan holdes adskilt.
2. Hver deltager skriver sin idé til hvordan møder kan blive bedre. Jeg plejer gerne, at holde et lille oplæg – i dette eksempels tilfælde om f.eks. dynamiske, kreative og effektive
møder.
3. Når alle har noteret en idé, så gives papiret videre til sidemanden i urets retning.
4. Sidemanden har nu 3 minutter til at bygge videre på ideen. Hun skal ikke forholde sig til ideens kvalitet eller bæredygtighed, men anerkende udgangspunktet og bygge videre på det.
5. Når kortet har været rundt til alle deltagerne i teamet, så ender kortet hos
ophavsmanden til ideen. Alle deltagere sidder nu med hvert sit kort, og en idé, der er
blevet positivt kvalificeret af kollegerne.
6. Der kan eventuelt igangsættes en runde 2 med et nyt kort.
7. Nu får deltagerne, på skift, lejlighed til at fortælle om de samlede resultater – den
oprindelige idé til hvordan møder kan blive bedre, og så alle de forslag der har
udbygget ideen.
8. Nu kan der ske en sortering imellem ideerne – de er i udgangspunktet alle blevet
anerkendt og alle har bidraget til andres ideer. Derfor vil diskussionen om hvilke ideer,
der skal leve videre have et andet – og mere kvalificeret afsæt.
Det er ret nemt at gå til, og er et godt redskab for en leder eller teamkoordinator. Og hvis du anvender den som en bevidst strategi indenfor social kapital, så opnår i plus point på alle parametre:
Samarbejdsevne.
Der er oplagte point at hente indenfor dette felt. Ved at anvende øvelsen, trænes evnen og opmærksomheden til at “bygge ovenpå hinanden” eller “lægge sig i forlængelse”. Metoden kan implementeres som en kollegial samarbejdsstrategi i det daglige – som en adfærd og måde at anerkende ideer på i hverdagen.
Tillid.
Alle får en god og positiv oplevelse ud af, at deltage i en proces hvor ens idé anerkendes og kvalificeres i en fælles proces. Det øger tilliden til kollegerne, booster innovationsevnen i gruppen, og styrker evnen til anerkendende feedback.
Retfærdighed.
Det er en demokratisk proces hvor tiden er ligeligt fordelt. Alle får lov til at komme med en idé. Alle har samme tid til at kvalificere ideerne, og alle sidder tilbage med en udvidelse af sit udgangspunkt. Til sidst vil der være et anderledes positivt udgangspunkt for en udvælgelse af ideer, fordi ejerskabet til én idé er blevet opløst i processen, fordi alle netop har bidraget lige meget til andres ideer. Der kan stadigvæk være en rest af en trang til at ens oprindelige værdi vil vinde i debatten, men den følelse vil andet lige være svagere efter processen.
Udover at jeg bruger øvelsen i udviklingsforløb, så anvender jeg den også ofte i min undervisning som en øvelse i forbindelse med gruppearbejde. Det være i en proces, hvor der skal arbejdes kreativt og hvor det gælder om, at få så mange ideer som muligt for at have noget konkret at arbejde videre med.
God fornøjelse.
