Gode og velfungerende kollegaskaber er bare virkelig vigtige.
Det har de altid været, men i vores moderne arbejdsliv er det bare blevet endnu vigtigere. Mange beslutninger træffes på stedet af de fagprofessionelle, som udfører opgaven. Mange beslutninger er meget komplekse, og har stor betydning for den fælles opgaveløsning, og råderummet for medarbejderen er blevet større i kraft af, at der på den ene side kan være langt til den nærmeste leder, og at ledelse er gået ind i et paradigmatisk skifte fra en instruerende og retvisende form til en mere inddirekte, rammesættende og værdibaseret. Dertil kommer, at en god leder kun bliver bedre, hvis et godt kollegaskab spiller hinanden gode, og leder konstruktivt opad. Det betyder, at kollegaskabet skal indeholde nogle kvaliteter, der handler om:
– at se hinanden som faglige fyrtårne, der skal kaste lys på det store hav af viden og erfaring, hjælpe de nye ideer sikkert i havn og vise vejen for det næste initiativ, der viser sig i horisonten,
– at kunne supplere hinanden i arbejds- og innovationsprocesser,
– at alle har en tillidsfuld adfærd, der bygger på en gensidig forståelse for hver enkelts konstruktive bidrag til kerneopgaven,
– at kunne give konstruktiv kollegial feedback på opgaven og samarbejdet.
Jeg kan ikke komme i tanke
om opgaver, der ikke på en eller anden måde involverer andre mennesker – hvad
enten de er ledere, kolleger, samarbejdspartnere, kunder, forbrugere eller
borgere. Det er muligt, at du oplever at dit arbejde ved en maskine, et
skrivebord eller på sygehusets afsnit blot er et dagligt hamsterhjul, som du er
alene om at udføre.
Men tænk lige efter igen: i hvilken grad oplever du at
stemninger i kantinen, eller ved frokostbordet, påvirker din arbejdsglæde og
dit personlige overskud i det hele taget? I hvilken udstrækning er du afhængig
af, eller involveret, i en kollegas opgaveløsning? Når du tænker på det, så vil du nok give mig ret i,
at kollegaskabet kan have stor betydning – både for det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på jobbet, men også for kvaliteten af den opgave du løser. Måske har det ovenikøbet en
betydning for, i hvilken udstrækning du har lyst til at komme med forslag til
forbedringer af arbejdsprocesser, samarbejdet eller selve produktet. Hvis du er meget påvirket af stemningerne, så har det formentlig også en betydning i hvilken grad du tolker og grubler over alle disse ting – og det påvirker så kollegernes arbejdsmiljø, fordi det bliver til en del af din adfærd i samarbejdet. Det er her en god feedback kultur kommer ind i billedet.
For mig er der ingen tvivl – kollegaskabet er nøglen til en højere produktivitet, større trivsel og innovation af kerneopgaven. Men det er noget vi skal kære os om, som fællesskab og individ.
